«Menneskets udødelighed» er oprindeligt en forelæsning, holdt af filosof, læge og psykolog William James på Harvard University. James anskuer den enkeltes sjæl som en del af en større sjæl, der gemmer sig bag dødens slør. Og denne sjæl — måske Gud, måske en essens, der ikke lader sig beskrive nærmere — er evig. Gennem en sammenvævning af videnskab og mysticisme viser James læseren, at disse to ikke er så adskilte, som man kunne tro. Spirituelle søgende, troende og selv skeptikere vil finde denne diskussion om muligheden af udødelighed både tankevækkende og elektrisk.
William James (1842–1910), bror til forfatteren Henry James, var en banebrydende forsker ved Harvard Universitet og en af de mest populære tænkere i det 19. århundrede. James var en af grundlæggerne af den såkaldte pragmatisme inden for filosofien og skrev bl.a. en psykologisk lærebog i to bind, “Principles of Psychology”, der både er en bestseller og en klassiker.
