Det ubevidste

Seksualiteten er et problem og vil altid være det, uanset hvad en eller anden fremtidig lovgivning vil sige dertil. Den hører på den ene side til menneskets oprindelige animalske natur, der vil bestå så længe, som mennesket har et animalsk legeme. Men samtidig er den beslægtet med åndens højeste former. Den blomstrer imidlertid kun, når ånd og drift står i den rette harmoni. Mangler et af disse aspekter, opstår der en skade eller i det mindste en ubalanceret ensidighed, der let glider ud i det sygelige. For meget af dyret forvansker kulturmennesket, for megen kultur skaber syge dyr. Dette dilemma viser hele den usikkerhed, som seksualiteten betyder for mennesket. Seksualiteten er noget dybest set overvældende, der, ligesom naturen, lader sig overvælde og udnytte, som om det var afmægtigt. Men triumfen over naturen er dyrt betalt. Naturen behøver ingen principielle erklæringer, men lader sig nøje med tålmod og viist mådehold.

moralen ikke blev bragt til jorden i form af tavler fra Sinais bjerg og pånødet folket, men at den er en funktion af den menneskelige sjæl, så gammel som menneskeheden selv. Moralen påtvinges ikke menneskene udefra – man har den i sidste instans a priori i sig selv: ikke loven, men det moralske væsen, uden hvilket et samliv i menneskeligt samfund ville være umuligt. Derfor findes der moral på alle trin af samfundet. Den er en instinktiv regulator af menneskets handlen, og også dyrehjordens samliv reguleres deraf.

Man lader, som om kun den prækede moral holder mennesket tilbage fra tøjlesløsheden; en langt mere effektiv regulator er imidlertid nødvendigheden, der sætter realitetsgrænser, som er langt mere overbevisende end alle moralgrundsætninger. Det er rigtigt, at psykoanalysen gør de animalske drifter bevidst, men ikke, sådan som enkelte fortolker det, for direkte at overlade dem til en tøjlesløs frihed, men for at indordne dem i et meningsfyldt hele. Det er nemlig under alle omstændigheder en fordel at være i fuld besiddelse af sin personlighed, for ellers træder dennes fortrængte indhold blot én hindrende i møde andetsteds, endda ikke på uvæsentlige, men netop på de mest følsomme steder

Nu ved vi, at et vist lag af det ubevidste rummer alt det, der er gået tabt af erindringer, og endvidere alt det af de infantile driftsrørelser der ikke har kunnet findes anvendelse for i den voksne tilværelse.

Neurosen er intimt forbundet med tidens problem og repræsenterer i grunden et mislykket forsøg fra individets side på at løse det generelle problem i sig. Neurose er konflikt med én selv.