I 1840’erne bliver de russiske godsejere beskattet efter, hvor mange ’sjæle’ de ejer, også selvom de pågældende livegne er døde og ikke længere til nogen gavn for godsejeren. Da den fremmed hr. Tjitjikov tilbyder at købe disse ’døde sjæle’ for et symbolsk beløb, skulle man tro, at sjælenes ejere straks ville slå til for at undgå at betale skat for en ejendom, der kun eksisterer på papiret, men Tjitjikov lærer hurtigt, at de russiske godsejere er for paranoide og nærige til at gå med på hans betingelser sådan uden videre. For hvad vil han egentlig med deres døde sjæle?
Gogols ikoniske roman «Døde sjæle» er en milepæl i russisk litteratur og tegner bidende satiriske portrætter af de russiske småadelsfolk og den småborgerlige middelklasse.
Nikolaj Gogol (1809–1852) var en russisk forfatter af ukrainsk oprindelse. Han rejste som 19-årig fra en ukrainsk provinsby til Sankt Petersborg og indledte sin forfatterkarriere med en udpræget fiasko i form af et Byron-inspireret digt. Efter denne oplevelse vendte Gogol i stedet opmærksomheden mod noveller, og det var denne genre, der gav ham sit gennembrud. I 1831–32 udgav han novellerne «Aftener på en gård nær Dikanka», som blev oversat til dansk og udgivet i 1857. Herefter udgav Gogol både essays, noveller og fortællinger, men der skulle gå ti år, før han i 1942 udgav romanen «Døde sjæle», der skulle blive hans hovedværk. Gogol er desuden kendt for at have inspireret forfattere såsom blandt andet Dostojevskij og Bulgakov.
