«Han kommer bare ind ad døren, og alting er helt forkert. Og hun mærker hans irritation og tænker: Tror han ikke, at jeg trænger til et opgør. Jeg trænger meget mere til et opgør end han gør. Men man kan jo ikke have sit eget opgør, man må have en at støde imod. Sammenstødet nærmer sig. Det svimler også for hende. Svimler endnu mere fordi hun ved med ham, at han ingenting aner. Han tror bare at hun er den hun er. Men hun er en afgrund han kan falde i, som han er en mur hun kan støde imod.»
Carl Bangs generationsroman «Nærmeste fortrolige» er en skildring af den moderne mand anno 1970, og hans kvaler med at leve op til alle de paradoksale krav og forventninger som han mødes med af samfundet.
Carl Bang (1928–1998) var en dansk forfatter og digter. Han blev født i Aabenraa og voksede op i Viborg. Som 18-årig debuterede han med digtsamlingen “Vandfald og vindeltrapper”. Carl Bang kastede sig efterfølgende over prosaen og skrev både romaner og noveller.
Hans engagement i politik og samfund præger en del af hans forfatterskab, hvor særligt forholdet mellem socialklasserne er et genkommende tema.
Carl Bang modtog i løbet af sin karriere en lang række anerkendelser. Her kan blandt andet nævnes Statens kunstfonds livsvarige ydelse i 1981, Henrik Pontoppidans Mindefonds Legat i 1986 og Herman Bangs Mindelegat i 1992.
