Det forjættede land

Der herskede blandt dem alle den frejdigste stemning. Det udtaltes åbent, at hvad der nu skulle fuldbyrdes for Nordens vedkommende, var den sidste, afsluttende del af den kirkerensning, som var begyndt med Luther og fortsat af Grundtvig. Efter nitten århundreders forløb skulle kristendommen endelig frigøres for al middelalderlig vildfarelse og genoprejses i den uforvanskede lys-skikkelse, i hvilken den alene ejede magt til at erobre verden og alle folk, således som det var den forjættet.

Men sagen fik en anden vending, da kirkemyndighederne tog anledning af talen til at afskedige Vilhelm Pram fra hans embede i statskirken. Herved opnåede han det martyrium, som hurtigt gjorde ham og hans lære populær. En kreds af oplyste bønder i en smørfed, lollandsk egn kårede ham til sin private sjælesørger, og selv vedblev han i ildfuld tale og skrift at slå til lyd for sin anskuelse og hævde den som det nye lys-ord, der endelig og afgørende skulle bryde den døde bogstavtros jernåg og samtidig standse de oplyste klassers voksende frafald fra kristendommens evige sandhed

Hun afskyede bonden og alt, hvad der bare lugtede af muld, oprigtigere end nogensinde før. Om det så var den nye litteratur, så oprørtes hun over den bare på grund af dens naturbeskrivelser og almueforherligelse, og hun gik aldrig mere på Charlottenborgudstillingen, fordi det syntes hende, at også alle kunstnere havde forelsket sig i motiver fra stald og mødding. Ja, selv i teatret havde hun ikke længere fred; der sad rigsdagsmændene på deres fripladser i parkettet og spyttede.