Ella, Sofie og Jasmin mangler kun at finde én ingrediens mere til den modgift, kong Munter skal have for ikke at blive til en stinktudse. Men den lede dronning Malice prøver igen at ødelægge det hele. Når pigerne at finde ingrediensen, inden det er for sent?
Træd ind i en magisk verden fuld af venner og sjov! Læs alle de spændende eventyr om Det Hemmelige Rige!
Haben Sie es bereits gelesen? Was halten sie davon?
👍👎
Ersteindruck
Louise Elstrøm Andersenhat einen Ersteindruck geteiltvor 4 Jahren
👍Lesenswert
🔮Unerwarteter Tiefgang
💡Viel gelernt
🎯Lesenswert
🚀Unweglegbar
😄LOLZ
🐼Oberflächlich
Det er en mega god bog vil læse alle de andrer bøger
Lise Bek Møberghat einen Ersteindruck geteiltvor 4 Jahren
👍Lesenswert
🔮Unerwarteter Tiefgang
🎯Lesenswert
🌴Was für den Strand
🚀Unweglegbar
😄LOLZ
🐼Oberflächlich
Endnu en dejlig bog om de tre piger.. Mine piger (7 og 9) elsker dem, vi læser et kapitel hver aften inden sengetid, og det giver altid noget nyt at snakke om.. 😀
riiskjaerhat einen Ersteindruck geteiltvor 3 Jahren
👍Lesenswert
💩Totaler Müll
💀Gruselig
🙈Hab ich nicht kapiert
🔮Unerwarteter Tiefgang
💡Viel gelernt
🎯Lesenswert
💞Verschlungen
🌴Was für den Strand
🚀Unweglegbar
😄LOLZ
💤Laaaaaangweilig!
🐼Oberflächlich
💧Schnulzig
Zitate
Pernille Louise Puggaardhat Zitat gemachtvor 4 Jahren
ndet Rige, og at de var MVV’er: Meget Vigtige Venner af kong Munter.
“Dér har vi skolen,” svarede Trixi.
Jasmin og Sofie kiggede ned på den skinnende hvide bygning. Nu hvor de selv var på størrelse med alfer, så den kæmpestor ud. Det guldfarvede tag strålede i solskinnet, og fra hvert hjørne vajede et lilla flag med guldbroderede blade. Bygningen bestod af fire længer, og i midten var der en have med smaragd-grønt græs, hvor en masse alfer legede og øvede sig på at flyve på grønne blade. De havde kjoler på i alle regnbuens farver. Nogle af dem havde hatte lavet af blomsterblade, og andre havde flettet blomster i håret. Det måtte være et helt fantastisk sted at gå i skole.
Pernille Louise Puggaardhat Zitat gemachtvor 4 Jahren
“Kan vi ikke besøge dem?” spurgte Jasmin ivrigt.
“Måske en anden dag,” sagde Trixi med et smil. “Men lige nu har vi ikke tid. Vi er nødt til at tage ned til Rosenhuset.”
De landede foran huset. Som de havde set på kortet, var det omgivet af et lille hvidt stakit, og der voksede lyserøde roser langs murene og rundt om den blå dør. En flok bittesmå sommerfugle flagrede rundt mellem havens blomster. Køkken-vinduet stod åbent, og pigerne kunne høre nogen sige med en smuk, klar stemme: