" – Renata, siger hun og ser op, idet hun stryger et par sorte lokker bort fra panden – når nu hushovmesteren bringer os den efterretning, at det virkelig er den sorte død, går du så også ned til de syge? – Visselig. – Så går jeg med dig. – Nej, Gertrud, du bliver her. Du kunne alt for let blive smittet, for du er bange. – Er da mod sådan et tryllemiddel, som de siger heksesalven er, der afværger smitte?"
“Guds venner” er en historisk roman, der handler om en kristen sekt i middelalderens Tyskland. Romanen ser kristendommen i et buddhistisk lys og er et tydeligt udtryk for Karl Gjellerups livssyn, der var præget af mystik frem for modernitet.
Bogen er skrevet i og med samtidens sprog og retskrivning.
Karl Gjellerup (1857–1919) debuterede i 1878 som forfatter med “En idealist” og vandt i 1917 Nobelprisen i litteratur sammen med Henrik Pontoppidan. Karl Gjellerup skrev romaner og noveller og var ofte kritisk over for kristendommen og de gængse normer. Han var inspireret af Georg Brandes‘ litteraturkritik og blev selv en del af Det moderne gennembrud i dansk litteratur.
