Der er talløse måder at fortælle en historie på.
En dreng møder en pige. Fortiden møder fremtiden.
En finger møder en aftrækker. Begyndelsen møder slutningen.
England vil for evigt bestå. England vil falde.
I den nære fremtid får en kvindelig embedsmedarbejder job i et nyoprettet ministerium, der bringer migranter fra fortiden ind i nutidens London for at se, hvordan de fysisk og mentalt reagerer på at blive transporteret gennem tid og rum. Hendes officielle rolle er at arbejde som ”bro” for en af tidsmigranterne: dvs. leve sammen med, assistere og overvåge kaptajnløjtnant Graham Gore fra Victoriatidens England, der går under kaldenavnet ’1847’.
Ifølge historiebøgerne døde kaptajnløjtnant Gore ellers i netop 1847 på en ekspedition til Arktis — så han er en smule desorienteret over nu at befinde sig i det 21. århundredes London, i live og omgivet af aparte realiteter såsom “vaskemaskine”, “Spotify” og “Det Britiske Imperiums undergang”. Men bevæbnet med en stor portion eventyrlyst og en hang til uhæmmet kæderygning tilpasser han sig så småt, og i løbet af en lang, lummer sommer udvikler relationen mellem ham og hans bro sig fra akavet, over ægte venskab, til andet og langt, langt mere.
Men efterhånden som sandheden om det projekt, der bragte dem sammen, så småt begynder at tone frem, bliver det umage par tvunget til at konfrontere beslutninger, der ligger bag dem, såvel som fremtidsscenarier de kun kan forestille sig. Kan kærlighed overvinde magtstrukturer og de historier, der har formet dem? Og hvordan trodser man historien, når man bor under tag med den?
Ministeriet for Tid er en original og underholdende roman om en forelskelses dragende kraft på tværs af århundreder, og om hvordan selv ubetydelige valg kan påvirke, hvorvidt man ender med at stå på den rette side af historien.
