Madame Bovary

– Hvis hun blev forelsket i mig allerede den første dag, så må hun af ren og skær utålmodighed efter at se mig igen være endnu mere forelsket nu.

Undertiden prøvede hun ganske vist at stille et regnskab op; men hun nåede frem til noget, der var så uhyrligt, at hun ikke kunne tro det. Så begyndte hun forfra, løb snart sur i det, lod det hele ligge og tænkte ikke mere på det

Så kastede hun sig ud i overdreven godgørenhed. Hun syede tøj til de fattige; hun sendte brænde, når der lå en kvinde i barselsseng; og en dag, da Charles kom hjem, fandt han tre dagdrivere, som sad i køkkenet og spiste suppe.

– Derfor gribes jeg af en større og større sørgmodighed ..., sagde Rodolphe.
– Gør De? spurgte hun forbavset. Jamen, jeg troede, De var en glad natur?
– Åh, ja, sådan ser det ud, fordi jeg er i stand til at anlægge et drillende udtryk, når jeg er sammen med andre; men hvor mange gange er det ikke hændt, at jeg ved synet af en kirkegård i måneskin har spurgt mig selv, om det ikke ville være bedre at slutte sig til dem, der hviler der ...
– Åh! Og Deres venner? sagde hun. Dem tænker De så ikke på.
– Mine venner? Hvem dog? Har jeg venner? Hvem bekymrer sig om mig?
Og han lod de sidste ord følge af en lille fløjten.