da
Bücher
Thomas Wivel

Der er et kor af engle i din føntørrer

Digte kan i deres komprimerethed netop rumme den indeklemte, indesluttede sorg, det er at forlade et forhold, et ægteskab. Efter mit opbrud kunne jeg kun skrive korte tekster. Jeg havde ikke overskud til mere. Men jeg fandt mening i og en skønhed i det intense udtryk. Og samtidig i processen bevægede jeg mig ind i ny kærlighed. Så digtene her indfanger den dobbelthed. De er opstået i spændingsfeltet imellem det nedslåede og det håbefulde. Så humor og et lyst syn på sagerne gennemstrømmer samtidig linjerne. Jeg holder af lyden af en føntørrer nær mig. Det er for mig at høre ikke larm. Den fortæller mig, at der er en kvinde i nærheden. Hende jeg elsker. Og så kan jeg bare sige: Der er et kor af engle i din føntørrer.

Uddrag af bogen

Jeg sad på Café Dan Turèll

med en svag indbildning

om at være ham og så op til dit arbejde.

Jeg drak kaffe, du var på job.

Sådan var det jo.

Du stod med andres børn

i vinduerne

og førte deres hånd,

det rituelle farvel ned til flygtige forældre.

Måske vidste du godt,

at jeg også så dig på vej væk.

Om forfatteren

Det er humoren, komikken, der ligger Thomas Wivels hjerte nærmest. Han var med til at starte bølgen af standup tilbage i 1991. Siden har det været en levevej, et livsværk. Der findes ikke mange byer på landkortet over Danmark, han ikke har stået og optrådt i. Men han har haft et parallelt og omfattende spor med forfattervirksomheden, som han har dyrket intenst i årtier. Han har begået sig i debatbøger, kortprosa, kriminalromaner og lyrik.
17 Druckseiten
Copyright-Inhaber
Forlaget Mellemgaard
Ursprüngliche Veröffentlichung
2018
Jahr der Veröffentlichung
2018
Haben Sie es bereits gelesen? Was halten sie davon?
👍👎

In Regalen

fb2epub
Ziehen Sie Ihre Dateien herüber (nicht mehr als fünf auf einmal)