Pigen på klippen

ldende end et kamera, og tegnede Auro

Hun så på sit ur. Klokken var ti minutter i seks. Det betød, at Aurora

»Og Mary tilgav sin datter, at hun ikke havde kontaktet hende i alle de år?«

»Efter alt, hvad de havde været igennem sammen i London, var der alligevel et bånd mellem dem. Du har selv hørt, at Mary elskede Anna som sin egen. Hun ville have tilgivet hende alt. Min mor, Sophia, havde sværere ved det. Hun omtalte Anna som ‘den fortabte datter’.«

»Hun var måske jaloux på deres nære forhold,« sagde Grania.

»Ja, det sad dybt i hende. Men de blev i det mindste forsonet, før Mary døde. Det fortjente min bedstemor også, efter alt hvad hun havde gjort for at hjælpe Anna, da hun var lille. Og jeg vil bare sige dig, Grania, at der lå friske blomster på Marys grav oppe ved Dunworley kirke hver uge, og det holdt først op, dagen efter at Anna selv døde. Sådan sagde hun undskyld, og at hun elskede den kvinde, hun altid havde kaldt ‘mor’.«

Ved tanken om blomsterne fik Grania pludselig en klump i halsen og begyndte at se mindre kritisk på Anna.

»Sebastian besluttede, at han ikke ville lægge sag an mod Mary, fordi hun havde stjålet Anna fra hans bror for alle de mange år siden?« spurgte hun.

Han smilede til hende, og hans øjne lyste af ømhed.

Jeg …« han gøs »… kan ikke forklare det.«

»Du skulle måske prøve at fortælle mig om det, Sean.

Det var så begyndelsen på historien, og nogle af personerne er på plads, deriblandt selvfølgelig også mig selv.

hun direkte op til sit atelier. Aurora skulle først komme hjem nogle timer senere, og hun brød sig ikke om at blive forhørt af sin mor. Hun satte sig ved sit arbejdsbord og begyndte at skitsere

Nej. Pludselig syntes jeg, det var vigtigt at fortælle dig det, før du rejser i morgen. Det er sørgeligt, men sandt, at jeg er den eneste overlevende fra den aften på stranden,« sukkede Kathleen. »Det virker næsten, som om den nat forandrede livet for os alle sammen.«
»Mor

Kathleen så i lyset fra bålet, at Gerald rakte Joe flasken.
»Hvem vil have en pølse?« spurgte han.
Fyrre minutter senere lagde Kathleen sig ned på ryggen, så op på stjernerne og undrede sig over, at de snurrede rundt. Det havde hun aldrig før set. Hun kunne høre Gerald og Joe fnise hæmningsløst ad et eller andet og se Lily danse som en skygge i lyset fra ilden.
Kathleen

os håbe det. Godnat.«
Kathleen så efter sin datter og gik så hen og satte en kedel vand på komfuret. Den sjette sans, hendes børn og mand drillede hende med, men alligevel stolede på, hvis det passede i deres kram, sagde