Et etisk fænomen har en funktion, også selvom det ikke føles sådan eller ser sådan ud og alle følelser — vrede, glæde, begær, sorg, kærlighed — kan kobles på moralske idealer om medlidenhed, integritet, sandfærdighed, retfærdighed eller mod. Det er på baggrund af denne præmis, at Nietzsche undersøger, hvordan vores højeste idealer stammer fra de laveste drifter.
Det er Nietzsches grundholdning, at menneskelige fænomener allesammen lader sig forklare gennem naturen. Med andre ord er Nietzsches projekt at afvise den traditionelle og tidløse (ofte guddommelige) autoritet som forklaringsmodel for i stedet at pege på, at mennesket uigenkaldeligt er en del af naturen — også når det gælder etik og moral.
Bogen består, som titlen antyder, af aforismer — korte og præcise formuleringer af en tanke eller et fænomen fremsat uden argumentation. Nogle aforismer består af blot et par enkelte linjer, mens andre fylder to-tre sider. Denne fragmentariske form reflekterer i sig selv fremkomsten af det moderne gennembrud, hvor autoriteter afvises og de store fortællinger er i opbrud.
“Aforismer” indeholder uddrag fra værkerne “Menneskeligt, altformenneskeligt”, «Morgenrøde” og “Den muntre videnskab”.
Friedrich Nietzsche (1844–1900) var en af de vigtigste filosoffer i moderne filosofi. Han var stærkt kritisk overfor herskende samfundsnormer og skrev kritisk om blandt andet moral, religion og kultur. Nietzsches udtalelse «Gud er død» er blevet ikonisk og betragtes i dag som et udtryk for filosoffens bekymring over Vesteuropas udvikling i hans samtid.
