«De lærde er uenige, om bondebyen omkring Frue Kirke eller fiskerbyen ved St. Nikolai er den ældste. Den sidste har i hvert fald givet vor hovedstad navn. “Havn” hed den i gamle dage. “Kaupmannehafn”, Købmændenes Havn, kom den senere til at hedde.
Det var havnen, der betød noget. Formodentlig har der været et godt sted for overfart til Skåne. Bønder og købmænd er kommet her for at tuske varer.”
Københavns historie strækker sig mange hundrede år tilbage i tiden, og man kunne snildt fylde mange tykke bøger med beskrivelser af byens bygninger, borgere og de mange begivenheder, der har formet den. Holger Rützebecks fortælling om hovedstadens historie er til gengæld kort og præcis. Den fortæller i grove træk om hovedstadens historie fra grundlæggelsen af de første små bopladser til 1918, hvor den lille bog første gang udkom.
Den danske forfatter Holger Rützebeck (1867–1937) fik sin litterære debut med udgivelsen af teksterne “Den danske sommer” i 1902. I de efterfølgende år udgav Rützebeck flere andre tekster, før han i 1905 fik sin romandebut med bogen «Våbenhvile”. Herefter fulgte både et halvt dusin romaner, børnebogen “Espen Offer” (1930) og en bog om Johannes Ewald under titlen «Højen ved Øresund. En fortælling om Johannes Ewald” (1912).
