Danske medarbejdere og ledere arbejder i stigende grad sammen med højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft i og uden for Danmark, men kulturmøderne går langt fra altid som ønsket. Både offentlige og private virksomheder bruger mange ressourcer på at tiltrække og fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft – fx læger, ingeniører og forskere – men mange tager hjem igen bl.a. pga. et utilfredsstillende socialt liv. Kulturmødet på arbejdspladsen handler om, hvilke værktøjer, processer og analyser medarbejdere og ledere kan gøre brug af for at skabe det effektive kulturmøde.
Om vi som ledere og medarbejdere kan håndtere kulturmødet effektivt beror i reglen på tilfældigheder. Modsat vores kompetencer til at kunne håndtere faglige, økonomiske og ledelsesmæssige udfordringer, så er kulturmødekompetencen ikke noget, vi er uddannet i. Det beror på learning-by-doing. Men ofte er det ikke nok. Det er fx ikke godt nok, når danske ledere udelukkende gør brug af ledelsesmetoder udviklet i Danmark eller USA, medens deres medarbejdere i stigende grad kommer fra mange forskellige lande, og derfor er vant til andre måder at blive motiveret eller guidet på. Det er én af årsagerne til at kulturmødet undertiden går galt og ender i konflikt. I andre kulturmøder udnyttes potentialet for samarbejde og innovation ”bare” ikke fuldt ud.
Indsigt i andres kultur og ønsket om et ligeværdigt og respektfuldt møde er selvfølgelig vigtig, men langt fra nok til at skabe effektive kulturmøder på arbejdspladsen. Rigtig effektive kulturmøder opstår som regel først, når to arbejdskulturer bliver til én hybrid. Til noget nyt der er mere og andet end summen af de to kulturer. For at forebygge og håndtere konflikter i kulturmødet ude og hjemme, for at komme ind på livet af folk med en anden kulturel baggrund og for at skabe resultater sammen, er det nødvendigt at have værktøjskassen fuld af analyse-, kommunikations- og konflikthåndteringsværktøjer. Ambitionen er at Kulturmødet på arbejdspladsen gør læseren i stand til med denne værktøjskasse i hånden at handle mere kompetent i kulturmødet og til at assistere sin organisation med at udnytte multikulturaliteten bedre.
Læs mere om forfatteren, Bjørn Nygaard.
Harvard University Steven Pinker (Information 2009) viser, er mennesket specielt de sidste cirka 100 år blevet markant mindre voldeligt.
På baggrund af egne erfaringer, interview og antropologisk litteratur vil jeg dog fremhæve de følgende værdiområder som væsentlige at være opmærksom på i mange kulturmøder, da de ofte indgår i frustrationer og endog konflikter i forbindelse med kulturmødet: