Belgravia

floden. Om dagen summede Bishopsgate af aktivitet og trafik, fortovene vrimlede med travle mænd og kvinder, der hastede i alle retninger. Men om aftenen var der stille. Der var nogle få fodgængere

Hun havde bestilt en god afskedsmiddag til Oliver og Susan, og for at være helt ærlig var hun glad for, at det var lykkedes Susan at overtale

spil. “Hvad var det, De ønskede at tale med missus Trenchard om?”

Susan så op, som om hun mærkede, at hendes svigermor studerede

desværre ikke kunne udskydes. Men i dag var han – endnu en gang – i pengenød, så han havde ikke andet valg end at opføre sig imødekommende over for sin mor, som altid føjede sin søn og sjældent nægtede ham noget. Det var ikke nogen formue, men han havde brug

jeg vil ej! Turton! Få min middag sendt op på mit værelse. Jeg vil ikke blive her og være til skuffelse for min far.” Med disse ord stormede han ud og smækkede døren efter sig.
Der blev stille lidt, så

få behov for at bruge det imod ham. “Hvad skulle du på hans kontor?” spurgte hun. “

tegnede striber på trægulvet. Charles samlede tekopperne sammen og satte dem tilbage på bakken. Anne betragtede hans ubesværede, yndefulde bevægelser

det klare solskin på Belgrave Square. Hans møde med grevinden var gået godt, og hun havde lovet ham flere penge, end han på nogen

Det nyttede ikke at sige mere. Det forstod James godt, men han kunne ikke modstå fristelsen til at skose hende en sidste gang. “Din sentimentalitet