Isfolket 13 – Satans fodspor

Sporene efter ham var skræmmende: En nøgen menneskefod — og en fod, man ikke rigtig kunne identificere. Han fór frem som en djævel og dræbte alle, der kom i vejen for ham. Dominic, Villemo og Niklas af Isfolket forstod, at det var denne djævel, de var udvalgt til at standse. Men hvem var han — og hvordan skulle de uskadeliggøre et uhyre, der syntes at være udødeligt…?

Dette er 13. bog i sagaen om Isfolket — om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Bogrummet.dk giver bogen 4 ud af 5 stjerner og skriver:

Uhyggen breder sig over siderne på denne bog, hvor satans fodspor viser sig. I de tidligere par bøger har Sandemo godt nok peget på noget i den retning, men nu er det endelig tid til at konfrontere uhyret og for de 3 guløjedes vedkommende; tid til at bruge de kræfter som de har. Niklas med de lægende hænder, Dominic med evnen til at tyde følelser og tanker og Villemos sære troldekræfter.

Der er mord overalt hvor uhyret går. Hos Isfolket er man sikker på at uhyret er en dæmon, men lige præcis hvad Niklas, Villemo og Dominics opgave er, er stadig uvis. De sætter sig til at forfølge dæmonen, men de har følgeskab af Kaptajn Dristig, en dumdristig kaptajn, som har fået udpeget et hold soldater i kampen om at fjerne det uhyre der slår ihjel. Kaptajn Dristig stiller en fælde op for at fange uhyret, bestående af en stakkels handicappet knægt som Kaptajnen købte af forældrene for småpenge. Drengen, som kaldes Haltefanden, bindes til en pæl med en kæde og så stiller soldaterne sig så ellers op med riflerne klar.

Jeg vil ikke fortælle hvad som sker med hverken Kaptajn Dristig, Haltefanden eller Uhyret, men jeg kan love for at du ikke forventer den historie der bliver serveret. Den er velskrevet som bare fanden og meget medrivende.