«Det hænder ofte hos drenge, som fødes langt fra havet og ikke kender det, at der i deres unge sjæle opstår en længsel efter det, en driftig trang til at drage hen over det og leve med det. Det brede, rolige land, de daglig ser omkring sig, de ubevægelige agre, der kun mod høst får liv og ligner bølger, de mange træer og buske og huse, som altid står på samme bundne plet jord — alt dette alt for uforanderlige fremkalder i deres sind, der endnu ikke evner at opfatte naturens mangfoldighed, en higen efter bevægelse, en lyst til skiften og uro, til bølgen.»
Jean har altid drømt om at stikke til søs. Den danske muld siger ham ikke meget, hvorimod det endeløse hav, der kan føre til alverdens eksotiske steder, kalder på ham, helt fra han er ganske ung. Da han fylder 15, giver hans mor ham endelig lov til at følge sin drøm: at blive officer i marinen.
Laurits Christian Nielsen (1871–1930) var en dansk forfatter, digter og redaktør. Han debuterede som forfatter i 1897 med digtsamlingen «Tre Mænd (Judas, Kain, Spartacus)" og udgav en lang række digtsamlinger og fortællinger i løbet af sit liv. L.C. Nielsen arbejdede på flere forskellige dagblade, men havde svært ved at holde ansættelse længere tid ad gangen. Hans liv var præget af uro, omskiftelige omstændigheder og dårligt helbred. Han døde i 1930 af en hjerneblødning under et rekonvalescensophold i Rom.
