1786, Jerusalem College, Cambridge
Der går rygter om, at Sylvia Whichcotes genfærd er begyndt at hjemsøge Jerusalem College, siden den sindsforstyrrede studerende Frank Oldershaw efter sigende har set den døde kvinde strejfe om på kollegiet.
Lady Anne Oldershaw vil gøre alt for at redde sin søns navn og rygte og ansætter en mand til at undersøge sagen: John Holdsworth, forfatteren til bogen Genfærdets anatomi — en skarpsindig redegørelse for, hvorfor ånder og spøgelser er vrangforestillinger og intet andet. Hans ankomst til Cambridge bringer forstyrrelse i tingenes tilstand, da han får indblik i en verden gennemsyret af privilegier og misbrug, og hvor den skumle Helligåndsklub styrer livet på kollegiet langt mere effektivt, end rektoren, dr. Carbury, nogensinde vil komme til.
Og da Holdsworth opdager, at han selv er hjemsøgt — ikke alene af sin afdøde hustru, Maria, men også af Elinor, den særdeles levende rektorfrue — er hans skæbne beseglet.
Genfærdets anatomi er en mageløs gotisk roman, som får det til at risle koldt ned ad ryggen på læseren, samtidig med at den virker besnærende med sin lette elegance.
«Det, der særligt imponerer, er ikke bare det intrikate plot og de mange gode detaljer i byens gotiske arkitektur, tågen, flodens mudrede vand og lugtene, men også den måde, hvorpå Taylor skildrer pengenes betydning i 1700-tallets klasseinddelte samfund, og ikke mindst kvindernes rolle i denne voldsomt mandsdominerede verden. Mere end selve spøgelseshistorien er det skildringen af disse kvinder, der er lænket til deres mænds skæbne, der leverer gyset.»
♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Sophie Engberg Sonne, Politiken
«Andrew Taylor, som før skrev om 1950erne i de otte velskrevne Lydmouth-krimier, er en endnu mere fremragende historisk fortæller, og det er svært at lægge bogen væk.»
Else Cornelius, Berlingske Tidende
«… en rigtig feriebog, som både har solid underholdning, god klassisk engelsk gys, historisk viden og høj kvalitet.»
Per Høgh, Dagbladet Ringkøbing-Skjern
«Sproget i bogen er farverigt og alsidigt med sin egen historiske ro, der lader landskaber og situationer vokse livsagtigt ud af bogen. Plottet er anderledes og minder om en collageglad blæksprutte fra det 18. århundrede.
Jeg har siddet lidt tilbagelænet og filosoferet over livet i Cambridge og menneskelivet i almindelighed, og 'Genfærdets anatomi' giver en god grobund for det.»
Lilly Jensen, Helsingør Dagblad
