Valdemars og Sagas veje krydses — ved første øjekast er det et ubetydeligt møde. Han snubler på en sti på Observatoriehøjen i Vasastan og hun rækker den ældre mand en hjælpende hånd. Kort tid efter bliver Sagas far pludseligt syg.
Det viser sig snart, at hendes fars sygdom ikke lader til at have naturlige årsager. Samtidig rammes flere mennesker i Sagas omgangskreds af sygdom og død under mystiske omstændigheder.
Begivenhederne skræmmer og rejser spørgsmål: Hvor godt kender Saga egentlig de mennesker, hun har omkring sig? Hvem er i hendes lejlighed, når hun ikke er hjemme? Og hvem er den mand, der sejler alene ud i sin båd sent om aftenen?
Svarene skal findes i fortiden. En fjern, tragisk hændelse kommer frem i lyset og stiller Saga over for nogle svære valg. Alting lader til at bunde i et stærkt behov for hævn. Ved sin side har hun Valdemar, der selv kæmper med skyld og sorg.
Kan fortiden tilgives?
