“Anna Karenin” er den episke fortælling om en kvinder, der påkalder sig sin egen ruin. Imellem et rigt malet landskab af karakterer følges den russiske kvinde, hvis tragedie følger i strømmen af valget mellem hendes familie og den mand, hun elsker. Romanen er kendt for ikke alene at fortælle om den enkelte persons tilværelse, men at beskrive samfundskonstruktioner og sociale relationer i 1800-tallets Rusland.
Leo Tolstoj (1828–1910) var en russisk forfatter kendt som en foregangsmand inden for realismen. Født ind i en velhavende familie begyndte Tolstoj at studere jura og orientalske sprog i 1847, men færdiggjorde aldrig disse studier. I 1851 lod han sig hverve til militæret og gjorde tjeneste i Kaukasus, før han i 1852 fik sin litterære debut med værket «Drengeår». I årene efter fulgte værkerne «Drengeår» (1854) og “Ungdom” (1857). Men det var først flere år senere, at Tolstoj udgav de værker, som han er mest kendt for i dag; henholdsvis “Krig og Fred” (1865–69) og “Anna Karenina” (1873–77).
