Sigrid Riises bedste råd om børneopdragelse

Den lille er nødt til at forholde sig til, at den store har nogle færdigheder og er den stærkeste, og det er faktisk udmærket, at børn lærer at forholde sig til, at nogle er stærkere end andre. Det er en evne, det er svært at få lov til at udvikle i en tid, hvor børn altid er overvåget af voksne, der altid løser deres problemer ud fra retfærdighedsprincippet.

Der findes også mange lette spil, som børn kan klare sammen eller med voksne som medspillere. Spil får børn til at koncentrere sig, og så hjælper det dem til at lære at tabe. Mange voksne lader af misforstået godhed ofte børn vinde.

Nu er børns hukommelse meget kort, så forbud mod sprogbrug skal nok gentages en del gange. Det er en god måde at lære børnene, hvordan man opfører sig i forældrenes selskab. Det kan også have en afsmittende

Jeg forstår ikke helt, hvorfor de ældste vuggestuebørn og børnehavebørn altid skal dele deres legetøj eller andre kære ting med kammerater eller søskende. Det er det eneste alderstrin i hele livet, hvor mange mener, at det er godt. Efter min mening er det helt i orden, at de vil passe på deres kære ting eller holde dem for sig selv i ren egoisme.

Mange forældre vil opleve, at deres børn ikke vil med hjem, når de kommer for at hente dem. Det kan få forældre til at tro, at børnene hellere vil være i daginstitutionen. Det er slet ikke tilfældet. Det skyldes heldigvis noget så enkelt, at børnene holder mest af deres forældre og benytter denne metode til at bringe sig i centrum. Forældrene kan efter tid og lyst bruge lidt tid på den “leg”, men det er selvfølgelig dem, der bestemmer, hvornår man går.

Børnehaven udfører meget godt arbejde for børnene, men børnenes forældre har også vigtige opgaver i forhold til børnehavebørnene. Børnene vil gerne fortælle om deres mange oplevelser. Hvis forældrene eller andre voksne spørger, giver det ofte ikke megen respons. Derimod fortæller de en masse, når de selv har lyst. Forældrene bør jo naturligvis have tiden til at sætte sig ned og høre efter. Er det muligt, så sluk mobiltelefonen, og lyt. Siger man f.eks.: “Vent til vi kommer hjem”, vil børnene føle sig afvist. Når de så er kommet hjem, har børnene ofte mistet lysten til at fortælle eller glemt, hvad de ville fortælle.

Ufrivillig natlig vandladning er en lidelse omgivet af mange myter og med tilsvarende mange forskellige behandlingsforsøg i tidens løb. De fleste af teorierne om natlig vandladning har desværre givet børnene problemer. Meget udbredt har det været at betegne det som en nervøs lidelse. Spørgsmålet er nok nærmere, om det mon ikke var den måde, problemet blev tacklet på, der gjorde børnene nervøse?
I dag hersker der bred enighed om, at de fleste børn med ufrivillig natlig vandladning ikke producerer tilstrækkeligt af hormonet minirin, som sørger for at reducere urinproduktionen, når vi sover.
Der findes forskellige behandlinger mod ufrivillig vandladning om natten. Disse behandlinger bør aldrig startes før 7-års-alderen, fordi det kræver en vis modenhed af barnet. Behandlingen kan nemlig ikke gennemføres uden barnets aktive medvirken. Barnet skal også selv have et ønske om at ændre på tilstanden. I øvrigt forsvinder lidelsen ofte af sig selv inden 7-års-alderen.
Man bør altid henvende sig til praktiserende læge, der så henviser til,

Vågner børnene op efter at have drømt noget uhyggeligt og ønsker at blive trøstet, skal de have lov til det – uanset hvad klokken er. Mange børn med mareridt vågner ikke rigtigt op; de kan sidde ret op og ned med vidtåbne øjne uden at være til at få kontakt med. De skal imidlertid ikke vækkes, for forældrene kan hurtigt blive en del af mareridtet og en af fjenderne.

Vælger man nu at anvende modellen med at sige nej og blive vred, giver man børnene fortrinlige våben mod forældrene. Hver gang de ønsker at være i centrum, stiler de fleste børn hen mod en af de ting, der får forældrene til at råbe op.

Det er hverdagsagtige scenarier i supermarkedet eller ved spisebordet, hvor barnet tilsyneladende inddrages i beslutningerne, men alligevel ofte ender med at blive stemt ned, fordi den voksne allerede på forhånd har bestemt, hvordan tingene skal være.