Han hun hen

Gerlach refererer til studier, der viser, at gennemsnitlige kønsforskelle i hjerner er blevet markant mindre over de sidste 100 år, hvor piger og drenge er blevet mødt mere og mere ens.

Gina Rippon forklarer, hvordan en nøgle til forståelse af køn ligger i den nyeste hjerneforsknings viden om hjernens plasticitet, altså hjernens formbarhed:

Alle børn og unge har samme grundlæggende rettigheder, men vi skal ikke se os særligt vidt omkring for at forstå, at der er stor forskel på formelle og reelle rettigheder. For hvad det ene barn, børnegruppe, børnehave eller skole har lov til, har den anden ikke nødvendigvis lov til i virkelighedens verden. Det gælder fra hjem til hjem, men åbenlyst også på tværs af landegrænser og kontinenter. Og det gælder ikke mindst i forhold til køn.

Der kan være store forskelle på, hvad drenge og piger må foretage sig rundtomkring i verden. Forskelle på, hvem de må lege med, eller hvordan de må
klæde sig, på trods af at Børnekonventionen formelt beskytter alle børn mod forskelsbehandling. Når der alligevel som oftest gælder forskellige regler for piger og drenge, er det, fordi samfund har stærke kulturelle normer omkring køn, som sætter retningen for legitim adfærd. Konsekvenserne ved både at indordne sig og afvige fra normerne kan være store.