Hjernen og den følelsesmæssige intelligens

Flowbegrebet opstod på baggrund af forskning, hvor folk blev bedt om at beskrive et tidspunkt, hvor de virkelig havde overgået sig selv og nået deres personligt ypperste resultat. Folk beskrev øjeblikke fra en lang række kompetenceområder, lige fra basketball og ballet til skak og hjernekirurgi. Og uanset de konkrete detaljer var den beskrevne tilstand præcis den samme.

Den sociale hjerne
Mindsight er den betegnelse, dr. Daniel Siegel, der er direktør for MindSight Institute ved UCLA, bruger for sindets evne til at se sig selv. Hans fremragende arbejde fremfører overbevisende, at det hjernekredsløb, vi anvender til selvbeherskelse og til at kende os selv med, i store træk er identisk med det, vi bruger til at kende en anden person med.22 Med andre ord er vores bevidsthed om en anden persons indre virkelighed og om vores egen på sin vis begge empatiske handlinger. Siegel, som er en af mine gode venner og en videnskabelig pioner, har grundlagt et helt ny

Flow
Det sted på Yerkes-Dodson-buen, hvor vi bør være, er i den optimale præstationszone, bedre kendt som „flow“ i forskning udført af Mihaly Csikszentmihalyi ved University of Chicago. Flow repræsenterer selvreguleringens toppunkt, den maksimale tøjring af følelserne til støtte for

hvad enten den er intens eller mere afdæmpet, men vedvarende – er vores sympatiske nervesystem i alarmberedskab. Som kronisk tilstand er det ikke ønskværdigt. Mens vi er kapret, udløser alarmkredsløbene den „kæmp, flygt eller stivn-reaktion“, der pumper stresshormoner ud i kroppen med en række negative resultater, såsom at sænke vores immunforsvars effektivitet. Den modsatte tilstand, parasympatisk alarmberedskab, indtræffer, når vi er afslappede. Biologisk og neurologisk er det en tilstand med genoprettelse og restituering, og den er

relativt høje aktivitetsniveauer i højre præfrontale cortex. Men når vi har det fantastisk – og er begejstrede og energiske, som om vi kunne klare alt – lyser det venstre præfrontale område op.
Davidson-gruppen afdækkede, at vi hver især har en højre-venstre-ratio af præfrontal aktivitet (målt når vi bare hviler os og ikke foretager os noget særligt), som nøjagtigt forudsiger vores typiske humørspektrum fra dag til dag. Denne højre-venstre-ratio bestemmer vores følelsesmæssige

Richard Davidson, der leder Laboratory for Affective Neuroscience ved University of Wisconsin, har udført banebrydende forskning i det venstre kontra det højre præfrontale område. Hans forskningsgruppe har påvist, at når vi er i kløerne på en kapring eller under indflydelse af ubehagelige følelser, er der

meditation eller afspænding til at berolige vores krop. Men en afspændings- eller meditationsteknik fungerer bedst under kapringen, når man har praktiseret den regelmæssigt, helst på daglig basis. Hvis ikke disse metoder er blevet en stærk mental vane, kan man ikke bare fremmane dem ud af det blå. Men en stærk vane med at berolige kroppen ved hjælp af en hyppigt indøvet metode kan gøre en kæmpe forskel, når man bliver kapret og har allermest brug for det.

Foruden den slags kognitive indgreb findes der også biologiske indgreb. Vi kan benytte os af en metode som

Der er mange måder at komme ud af en kapring på, hvis bare vi kan erkende, at vi er blevet fanget, og vi i øvrigt ønsker at køle af. En af dem er en kognitiv tilgang: Tal dig selv ud af kapringen. Tal fornuft til dig selv og sæt spørgsmålstegn ved det, du siger til dig selv i

Hvad man kan gøre, hvis man er fanget i en amygdala-kapring? For det første er man nødt til at erkende, at man i det hele taget befinder sig i den. Kapringer kan vare sekunder eller minutter eller timer eller dage eller uger. For nogle kan de virke „normale“ – det er de