Djævelske mekanismer 3. Urværksprinsessen

For hvordan lykkedes det den tidligere sorg at trænge så nemt igennem til kødet? Var det fordi, jeg havde øst min sjæl ud i støvet ved at elske én, der skal dø

End alverdens ondskab
Kom, lad os gå, dine kinder er blege,
Men halvdelen af mit liv jeg efterlader her.
Jeg tror, min ven er velsignet der.
Min opgave svigtes, jeg går egne veje …
Jeg hører det nu, igen og igen.
Evindelige hilsner til de døde lyder,
Og „Ave, Ave, Ave” betyder.
„Farvel, farvel“ for altid.
– ALFRED, LORD TENNYSON, „IN MEMORIAM A.H.H.“

Balios.
Will rakte en hånd i vejret og famlede blindt efter hestens man

„Nå, ham,“ sagde han. „Det er Cecilys … ven. Mr. Gabriel Lightworm.“

„Fat mod,“ sagde hun. „Det er jo ikke en and, vel?“

„Fordi jeg skal giftes med Tessa,“ sagde Will, og Tessa smilede. Det morede hende altid, at Cecily som ingen anden kunne bringe ham ud af fatning.
„Måske skal jeg giftes med Gabriel,“ sagde Cecily. „Engang.“
Gabriel udstødte en halvkvalt lyd og blev højrød i ansigtet.
Will slog ud med hænderne. „Du kan ikke gifte dig med nogen, Cecily! Du er kun femten! Når jeg gifter mig, er jeg atten. Voksen!“
Cecily så ikke imponeret ud. „Måske er vi bare forlovet i lang tid,“ sagde hun. „Men jeg forstår ikke, hvorfor du giver mig gode råd om et giftermål med en mand, som mine forældre aldrig har mødt!“
Will spruttede. „Jeg rådgiver dig da ikke!“
„Godt, så er vi enige. Gabriel skal møde mor og far.“ Cecily vendte sig mod Henry. „Er Portalen klar?“

„’Lad det regne med kartofler’,“ lød en eftertænksom stemme. „’Lad det tordne til tonerne af Greensleeves’.“

„Nej, slet ikke,“ havde han svaret. „Især fordi Charles Buford Branwell lyder ret fjollet, men der er en særlig klang over Charles Buford Fairchild.“

„Sne,“ sagde Will stille i hendes øre. „Glædelig jul, Tessa.“

„Indimellem er det den eneste måde at vinde på,“ havde Will sagt. „Bare at brænde det hele.“