Bonusforældre

børn ender med at savne en voksen samtalepartner. Det er et af forældreansvarlighedens mange paradokser, men et paradoks som skaber en meningsfuld plads til dig som bonusforælder: pladsen som ligeværdig dialogpartner.

Det sker, at en partner kræver, at vi af hensyn til ham eller hende skal gå på kompromis med os selv, men oftest er det faktisk noget vi kræver af os selv. Det skyldes helt enkelt vores barndom, hvor vi enten blev tvunget eller manipuleret til at ofre vores personlige integritet for at kunne være sikre på vores forældres kærlighed eller velvilje. Sådan forsøger børn helt enkelt at elske deres forældre og gøre sig fortjent til forældrenes kærlighed.

personlige grænser, behov og værdier? En del af os bliver klogere på dette med alderen, men alligevel rummer ethvert nyt kærlighedsforhold uforudsete udfordringer og konfrontationer.

Disse og mange lignende beslutninger kan være vanskelige nok, men det aller vanskeligste i et kærlighedsforhold er at opdage og opleve forskellen mellem at gå på kompromis og at gå på kompromis med sig selv. Hvornår handler dette om mine meninger, holdninger eller min lyst til det ene eller andet og hvornår handler det om min personlige integritet: dvs. mine person

ag en samtale eller tre og hold muligheden åben for månedlige eller kvartalsmæssige konsultationer det første år eller to, efter I er flyttet sammen. Det bliver altid meget vanskeligere, når konflikterne er gået i hårdknude.

er forbundet med at leve sammen med et barn, egentlig er en perlerække af små og store privilegier. At få lov til at smøre madpakke, putte, gå med til fodbold eller dans, sidde i arm foran fjernsynet, øse op ved middagsbordet, hjælpe på toilettet, tage med til møde i børnehave og skole og alt det andet, som har tendens til at blive reduceret til pligter og hårdt arbejde i forældres bevidsthed. Enhver af disse opgaver, du får lov til at udføre, er en tillidserklæring og et ridderslag. Husk at gi’ ungen et klem og sige tak for tilliden

et sker oftere, end man måske skulle tro, at jeg møder bonusmødre som efter nogle år er både skuffede og forbitrede. De har investeret al deres energi og kærlighed i den nye familie og er endt i rollen som husmoderafløsere. Det samme sker for mænd, der generøst træder til som hovedforsørgere. Endnu en meget vigtig grund til at afklare forventninger og roller så klart som muligt, før I flytter sammen!

Svaret på det første spørgsmål er, at det eneste du kan gøre er at se barnet venligt (ikke sødt, børnevenligt eller pædagogisk – bare almindeligt venligt) i øjnene og sige, ”Jeg kan ikke li’, når du spiser på den måde.

heldigste fald til en slags forældrerolle. I 99% af alle tilfælde tager denne proces et sted mellem fem og ti år. Du har god tid

(Skulle svaret være ”nej” kan du svare, ”Ups! Det var en skam. Jeg havde håbet at det var i orden med dig… men jeg lover dig at levere hende tilbage, så du har hende for dig selv i morgen tidlig.”)