Værd at dø for

et mandshøjt ståltrådshegn, der på toppen havde fået anbragt et symbolsk, men ondskabsfuldt lag pigtråd. Hist og her sad der lamper på hegnet, nærmest ligesom havebelysning i en privatbolig, med hvad der måtte have været almindelige tres- eller hundredwattspærer i. Hele det enorme område var tomt med undtagelse af to grå varevogne i en afmærket

I bund og grund kun et enkelt af dem, og det var på vegne af et gammelt ægtepar, der ikke selv havde fået gjort det.

Han slog forenden af lygten mod sin håndflade og så strålen skinne en smule stærkere.

Han vil gerne genopbygge sin troværdighed hos os, og det fortalte jeg ham naturligvis er unødvendigt, men sandt er det, at vi alle sammen er nødt til at tænke på vores egen troværdighed i kollektiv forstand hos hr.

Seth Duncan overvejede det et øjeblik, stadig med geværet oppe ved skulderen, stadig med hovedet bøjet ned mod det og stadig med det ene øje lukket.

Impalaen og Taurussen var udelukket, fordi de var for nye, og stregkodeetiketterne i de bageste vinduer sagde ham, at de også var udlejningsbiler, og det betød, at de så godt som sikkert tilhørte Safirs mænd og Rossis mænd, som han dårligt ville kunne kalde ned på parkeringspladsen blot for at finde ham siddende i en af deres egne biler.

Han gik hele vejen rundt om det H-formede hotel og fik øje på tre pickupper, de to med indbyggede feltsenge, og en gammel Chrysler sedan med plader fra Arizona, en bule i kofangeren og maling, der var ødelagt af solen, en blå Chevrolet Impala, en rød Ford Taurus og en sort Cadillac.

”Kravl ud efter mig,” sagde Reacher.

Eleanor Duncan sagde ikke mere.

Effektivt, set i forhold til kloakering.