Ind i en stjerne

Sorg er et mangelfuldt sprog. Savnet af intimitet rev og sled i mig, men jeg kunne ikke dele det med nogen.

Den præst, der havde viet Lasse og mig for to et halvt år siden, holdt nu begravelsestale. Han brugte ordet meningsløst, og det var det mest meningsfulde, jeg havde hørt i en uge.

Nu bor far på stjernen og ikke sammen med os mere. Far kommer aldrig hjem igen, lille skat, sagde jeg og var ved at besvime af gråd.

Jeg læner mig ind over ham, hans læber er let adskilte, vores kys er kun mit, jeg kender ikke denne krop længere, han er her ikke.

Udover et par løse, hvide hospitalsunderbukser er han nøgen.