Hvordan opnår man det største udbytte af arbejde med det mindst mulige spild af tid og kræfter? Det spørger den danske psykolog Alfred Lehmann i sin bog «Størst udbytte af legemligt og åndeligt arbejde» fra 1919. De to bind giver et spændende indblik i videnskabens syn på menneskets fysiske og psykiske evner i 1910‘erne.
Det første bind beskæftiger sig hovedsageligt med legemligt arbejde: musklernes løftehøjde, stofskiftet, arbejde og hvile samt træthed ved åndeligt arbejde.
Alfred Lehmann (1858–1921) var en dansk psykolog og forfatter. Han arbejdede med eksperimental psykologi og forsøgte gennem en række forsøg at påvise, at psykologien var en lige så konkret videnskab som de eksakte naturvidenskaber. Han mente, mental energi kunne måles, og han opfandt selv apparater, der kunne måle anstrengelsen, som han kaldte P-energien. I 1902 blev Alfred Lehmann medlem af Videnskabernes Selskab og professor i psykologi. Alfred Lehmann udgav en lang række bøger om sine psykologiske studier og teorier samt bøger om folklore i et psykologisk perspektiv.
