Min usynlige søn

Skylden fungerer for det første, fordi vi moderne mennesker ikke vil erkende vores egen magtesløshed. Som jeg beskrev i kapitel 1, var jeg selv besat af tanken om, at intet var umuligt, hvis bare jeg lagde nok kræfter i det. Det er en stor magt og dermed et stort ansvar at tildele sig selv, når det handler om et uhelbredelig sygt barn. Men tanken er helt i pagt med tidsånden, hvor vi bilder os ind, at vi selv har magt over det hele. Når vi så fejler, møder vi magtens grimme bagside: skylden over at have ødelagt det hele, når vi nu havde fuld kontrol.
Hospitalspræst Preben Kok har som sagt skrevet en fin lille bog, Skæld ud på Gud. Heri beskriver han, hvordan mødre indtil 1950’erne ikke kunne drømme om

Der er ingen mening med Sebastians død, men du kan finde en mening i den.«
I samme øjeblik jeg hørte ordene, vidste jeg instinktivt, at jeg havde fundet en vej ud. Der er ingen mening med Sebastians død, og dermed skal jeg ikke bare bøje hovedet og acceptere den himmelråbende uretfærdighed som et udtryk for, at han var et nødvendigt offer i en eller anden højere, retfærdig orden. Men når han nu er død, kan jeg vælge at finde mening i hans død, som kan sætte en ny retning for mit liv. Og jeg vidste med det samme, at den mening, jeg ville vælge at finde i hans død, var, at jeg ville ære ham ved at bruge alt dét, hans død havde sat i gang inden i mig, til at foretage et menneskeligt kvantespring og blive den bedst mulige version af mig selv. Det er utroligt, hvad et lille forholdsord kan gøre.

med det her. Men at darwinismen, og hvad deraf fulgte, har reduceret os fra væsner med både følelsesmæssige