Brobyggerne

man indtil nu havde vidst, var træer af slægt

der var døtre af Sverre Eriksen og hans kone Aagot.

Lauritz’ kone, Maren Kristine, og hendes tre drenge boede.

Turid, Kathrine og Solveig.

ren gåde. De skulle jo ingen steder hen, og de fiskede heller ikke. Morbror Hans forklarede,

Man kan synes, at det koster dyrt, men så må man jo veje kærligheden op mod arveløsheden. Den mulighed har I vel overvejet?”

“Kærligheden er en stor kraft,” fortsatte moderen langsomt. “En større kraft end noget andet, jeg kender. Din far lever i mig. Om natten drømmer jeg om hans favntag. Kærligheden er uimodtagelig for fornuft.

Og det havde Gud lønnet dem for med den grusomste af alle uretfærdigheder.

eligt med vand.
Frokosten var han ikke bekymret for. Den ville vel stort set blive en mere afdæmpet gentagelse af gårsdagens hyldest, måske med lønforhøjelse. Det vigtigste, som han endelig ikke måtte glemme, var at fremhæve betydningen af doktor Ernsts fantastiske opdagelse. Løvelegenden hørte gårsdagen til, nu skulle det handle om doktor Ernst.
Da han kom tilbage til selskabets Gasthaus, havde han strejfet planløst rundt i flere timer, op til den store odde i nord og tilbage igen, og det var blevet ebbe, så de store dhowbåde lå halvt på siden oppe på land. Det var selvfølgelig derfor, skroget var formet som en kæmpestor valnød, for at de to gange i døgnet kunne ligge oppe på land, uden at spanterne knækkede, selv når de var tungt lastede. En interessant, men logisk måde at løse problemet med de store tidevandsforskelle i Det Indiske Ocean på. Højt mod nord, oppe i Vestlandet, havde man valgt en anden løsning, det var måske derfor, vikingeskibene havde ligget så højt i vandet, nærmest som om de var fladbundede.
Han bestilte et brusebad nede i receptionen, gik op på værelset, tog alt tøjet af og smed hele bunken i snavsetøjskurven. Næste morgen vil

sig om halsen på ham, kyssede ham på begge kinder og omfavnede ham heftigt.
Ran faldt af i vinden, og bergenserne fik travlt med at få fokken ned og spileren op.
“Hør, nu kunne man måske købe båden her billigt?” spøgte baronen.
For det var vel hans spørg, tænkte Lauritz.
“Tja,” svarede han og trak sig tankefuldt i den ene moustachespids. “I så fald bliver der nok en del forhandlinger