Knut og køter

En glædelig overraskelse
Hvor Drude havde fået det hundredemands orkester fra, vidste Knut ikke, men der var gjaldende truthornsmusik, da porten blev slået på vid gab for at byde kapergasten velkommen med en indgangsmarch, der var en muslimsk pave værdig.
Hele opgangen var fyldt med noder og konfetti.
Der var sandelig forskel på kærester. Sådan havde Drude aldrig budt Knut velkommen hjem, når han næsten havde været i skole og var stresset, fordi han skulle lære klokken udenad.
– Daddy, trompeterede Drude.
– Daddy is home, baby.
Den forskruede mand bredte armene ud.
Og hvad gjorde Drude. Hun kastede sig frivilligt ind i sømandens kvælende favn og overdængede ham med så mange plaskvåde kys, at det satte pletter på væggen.
Altid skulle hun overdrive, når Daddy kom hjem. Han skulle have alt i posen og resten i en sæk. Om han sagde tak? Næ, han tog det som en selvfølge. Han så sig omkring og nikkede, som om han bare lige havde været nede på tanken efter en pakke cigaretter.
– Sikke du er skudt i vejret, sagde han.
Jamen dog. Han talte til sin søn.
Drude havde forgæves forsøgt at få Knut deporteret. Men han havde nægtet det. Han havde været nødt til at lyve værre end syv vilde heste ved at påstå, at han da også ville være hjemme, når kære Daddy kom.
Den kunne hun ikke stikke.
Daddy bredte endnu engang de tatoverede Skipper Skrækarme ud, og hvad gjorde Drude? Hun puffede Knut så hårdt i ryggen, at han faldt ind i Daddys favn, hvor han på det nærmeste blev mishandlet. Kæben blev vredet rundt, og næsen blev trykket flad mod en stenhård matrosmuskel.
Stradivarius kom på banen med sin violin for at spille romantiske ballader, mens Drude og Daddy spiste velkomstmiddag i skæret fra de levende lys.

manden var døddrukken.