I Lissom regn følger vi en pige, der vokser op i en mindre dansk provinsby i 60’erne og 70’erne som datter af et ægtepar, der er forretningsdrivende. Vi møder pigen første gang, da hun ligger krummet sammen i sin tremmeseng. Senere hører vi hende råbe øgenavne i skolegården i en kamp for at holde sig til i fællesskabet.
Selvom sproget er let og fabulerende kommer vi i kontakt med det skrøbelige ved barndommen og ved eksistensen i det hele taget. Romanen griber fat i eksistentielle temaer som angst, ensomhed og skam, men også en spirende glæde og lyst til at turde træde frem som menneske. Stemningerne skifter løbende – lissom regn – fra det triste og tunge til det lette og livgivende og med en selvironi, der får en til at trække på smilebåndet.
Uddrag af bogen
Jeg tænder bruseren og slasker lidt vand på mig, også lidt i håret, så det ser ud, som om jeg har været under, brugt sæbe og det hele. Jeg trækker maven ind. Den stritter alligevel, men lidt hjælper det da. Jeg småløber henover de hvide fliser, åbner døren til svømmehallen – den lidt koldere luft vælter mig i møde, jeg fryser allerede. Så står jeg på kanten af det dybe. Svømmelæreren holder om min mave. Af alle dage skal der øves hovedspring i dag. Alle de andre har allerede sprunget, men jeg nægter. ”Du vil synes, det er sjovt, bagefter,” siger svømmelæreren. Det er noget af det dummeste, jeg nogensinde har hørt.
Om forfatteren
Lotte Lykke Frederiksen, født 1960, er vokset op i Varde. Den delvis selvbiografiske roman Lissom regn er hendes debut på det skønlitterære felt. Hun bor og arbejder som privatpraktiserende psykolog på Venø, hvor hun også holder af at lege med sproget og lave fortællinger.
