Lemlæstet

Martin stod ved en Q8-tank et sted i Nordjylland. Eftermiddagssolen lunede, og ikke engang benzinlugten, der hang tæt, kunne dræbe duften af sensommer, som kom vældende lunt og dovent fra de omkringliggende marker.

Han tastede Gittes nummer, som stadig hed ’hjem’ i hans kontakter – det måtte han altså huske at få rettet ved lejlighed – og ringede op.

Kom nu, Gitte. Vær der nu. Jeg har brug for at høre den lille fyrs stemme.

Den ringede alt for længe, men så svarede hun lettere stakåndet. De var vist lige kommet hjem. Martin skulle nok have ventet lidt med at ringe.

”Hej s… Gitte.” Han nåede akkurat at redde den og ikke kalde hende skat. Sådan en gammel vane var sværere at lægge fra sig, end man sku