Igennem Danmarks historie har adskillige tusind mænd og kvinder måttet lide den ultimative straf for deres gerninger. Enkelte var højt på strå som J.F. Struensee, der i 1772 fik hugget først hånd, så hoved af, inden kroppen blev parteret og lagt på hjul og stejle; andre var almindelige borgere og bønder, men langt de fleste hørte til den nederste del af samfundet. Deres forbrydelser blev oftest begået i affekt eller af simpel nød: Flest blev dømt for drab og tyveri, men f.eks. trolddom og sædelighedsforbrydelser kunne også føre til lovens strengeste straf.
Dette kulturhistoriske værk handler om disse mange mennesker og deres sidste tid fra fangehul til henrettelse; om mestermanden eller skarpretterens virke, som belyses i alle det grumme håndværks aspekter, og om stedet, hvor det skete: på galgehøj og rettersted.
Bogens forfatter, Niels H. Kragh-Nielsen (f. 1939), har brugt flere årtier på at grave sig igennem et kolossalt kildemateriale til henrettelser i hele riget. Det er også baggrunden for bogens sidste del, som primært udgøres af en udtømmende fortegnelse i topografisk orden over samtlige jurisdiktioner og kendte henrettelser i Danmark 1537–1892.
