Peters kærlighed

nu er det som om alle mine lidelser og dårligdomme konspirerer om at tage livet af mig.

Kærligheden dør sjældent af sult, men ofte af forædelse

Vi blev aldrig uvenner og aldrig venner

Madame de Pontavice har atter skrevet breve til Dem. De behøver ikke ulejlige Dem med at læse dem; det er de sædvanlige plagerier om penge og hengivenhed. Det første løses jo nemt, det andet får hun lede længere efter, formoder jeg! Hvis De synes, kan jeg tage mig

“Friheden er ikke noget man får,” sagde hun. “Ingen giver den frivilligt fra sig. Friheden må man selv tage.”

En dag vil mænd der aldrig har kendt dig, skrive bøger om Peter von Scholten.

“Hvor det glæder mig at se dig, far,” sagde jeg og smilede mit sønligste smil.