Den hybride skole

I et videre perspektiv betyder dette, at rammedesignet er konstrueret, så eleverne guides til at anvende og dermed læringsmæssigt kvalificere nogle metakognitive strategier, hvor de spørgsmål, de blandt andet må rejse i forbindelse med læring, er: Hvad er det, jeg gør, hvorfor, hvordan virker det, og kunne det gøres anderledes?

Det vil sige, at eleverne konstituerer og fastholder hele produktionsprocessen og de organiserende rammer i en hybrid flydende struktur, samtidig med at samarbejdet foregår i teknosociale situationer, der konstant konstituerer midlertidige hybride læringsrum

Lærerens didaktiske rammedesign lægger op til, at eleverne bruger de tre ovenfor beskrevne nomadiske praksisser (Ryberg, Davidsen og Hodgson 2018), når de konstituerer de dialogiske rum som steder (places) og agerer som didaktiske designere.

Denne konstruktion framer, at læreren kunne blive nærværende og udøve kontrol, og konstituerer dermed en selvdisciplinerende forventningsstruktur for eleverne. D

Når eleverne bevæger sig, mens de vælger mellem og bruger de tilgængelige fysiske og digitale artefakter og interfaces, skaber og genskaber de løbende både sociale relationer og nomadiske strukturer og dermed et hybridt læringsrum. D

veksler hjemmevant mellem at interagere i den fysiske og den digitale dimensio

Det instruktive rum. Der er en interaktiv tavle placeret bag læreren, der typisk fysisk råder over den ene ende af rummet

rum med teknologi i anvendelse.

Disse strukturer er situerede og afforder hver enkelt skoles kultur i forhold til forankring af elever og læreres tilhørsforhold, normer for, hvad man gør/ikke gør i forskellige rum, samt hvordan man opfører sig

Rapporten bidrager gennem beskrivelsen af de eksemplariske rum med designideer til, hvordan man didaktisk kan designe rum (spaces) for læring i en skole, hvor den digitale dimension er både allestedsnærværende og nødvendig at forholde sig til.