Da efteråret kom til verden i 1974, dukkede jeg så op til overfladen og sagde: Se mig.
Men hvad skete der uden for min mors maves trygge vægge, mens jeg gærede derinde i hendes varme? Hvad oplevede hun? Hvad oplevede min far? Ja, eller måske rettere: Hvad var det for en verden, jeg var på vej ind i? Det har jeg fået mere og mere lyst til at få svar på, som jeg nu nærmer mig min 50-års fødselsdag. Om 100 år er alting glemt, lyder et ordsprog, men hvad husker man efter 50 år? Hukommelsen er kort. Mennesket er vist kollektivt dement.
Denne bog er et forsøg på at lære den verden at kende, som jeg trådte ind i, men det er samtidig en bog til mine egne sønner for at fortælle dem lidt om den tid, der ligger umiddelbart forud for deres egen.
