“Den menneskelige tanke” fra 1910 er et af Harald Høffdings hovedværker, og bogen rummer den mest systematiske fremstilling af hans filosofi. Et grundsyn i værket er, at erkendelse opstår, når der skabes sammenhænge mellem forskellige tanker og emner. Det handler med andre ord om at finde kohærens — man kan for eksempel skabe enhed i mangfoldighed med kategorier. Udover erkendelsesteorien udfoldes også Høffdings idé om psykologi, etik og religion.
Harald Høffding (1843–1931) var teolog og filosof og virkede gennem 30 år som professor ved Københavns Universitet. I løbet af sin karriere opnåede han en central position i det danske videns— og kulturliv og nød stor anerkendelse både i og udenfor Danmark. Høffding var yderst virksom hele sit liv, og tankegodset i hans bøger er stadig relevant i dag. Udover værkerne om etik, filosofihistorie og psykologi kendes han for monografier om Søren Kierkegaard, Jean-Jacques Rousseau og Baruch Spinoza.
