”Buret Synne ser et billede af en gammel kone. Hun ser en gammel kone der vil fortælle om en broche hun mistede i 1931. Hun ser en gammel kone der ved at hun har fortalt om brochen før. Og hun ved at hun bør tie. Jeg bør tie, tænker hun mens hun fortæller. Ansigter vender sig bort fra billedet af den gamle kone. Det var hvad Synne ventede. Synne ser et billede af en gammel kone. Det er et billede af Synne. Billedet er hende bur.” ”Mens dagen lyser” består af en række digte om et pensionistægtepars daglige liv og indre liv. Dagen er ikke omme endnu. Det er livet heller ikke, men alligevel kan det ikke blive som før. Uanset hvor ihærdigt man forsøger at få tiden til at gå i stå.
