da
Bücher
Hans Jakob Helms

Fuglen over Limpopo

«Da stod fuglen fra floden foran mig i hele sin brogede pragt. Den så direkte på mig, nikkede let med hovedet, spredte sine farvestrålende fjer og drejede yndefuldt rundt på de gule ben med halsen strakt mod natten. Så skreg den kort og blødt, bredte de smukke, brede vinger ud og løftede mig ind i himlen over os. Jeg vågnede da tolken kom dansende forbi, lagde munden til mit øre og jublende hviskede: “Det her er Afrika, mand!”
Historien “Fuglen over Limpopo” tager os fra Grønland til Afrika i et internationalt spin omkring fredning af sæler og europæiske valgkampe, placeret midt i kolonitidens afrikanske levn og klods op af datidens apartheidsystem. Mens den afrikanske musik spiller, danser vi direkte ind i den globale virkelighed.
“Fuglen over Limpopo” er oprindeligt en del af novellesamlingen Dansen i Genève. Samlingens noveller kan læses hver for sig, men læst i forlængelse af hinanden spejler de et udviklingsforløb, hvor hovedpersonen efterhånden kommer til en dybere forståelse af de dagsordener og intriger, der skaber den internationale verdensorden – og lærer at danse med dem.

Den danske forfatter Hans Jakob Helms blev født i Østgrønland i 1949. Som forfatter trækker Helms på sit indgående kendskab til Grønland, sin mangeårige erfaring som embedsmand i både Grønland og Danmark, og som deltager i møder og forhandlinger over hele verden. Han debuterede som forfatter i 1977 med miljøkrimien Giftpølen og har sidenhen udgivet en lang række anmelderroste bøger – senest bogen Hold da kræft mand, der er en personlig beretning om livet med prostatakræft.
46 Druckseiten
Copyright-Inhaber
Lindhardt og Ringhof
Ursprüngliche Veröffentlichung
2019
Jahr der Veröffentlichung
2019
Haben Sie es bereits gelesen? Was halten sie davon?
👍👎
fb2epub
Ziehen Sie Ihre Dateien herüber (nicht mehr als fünf auf einmal)