Isfolket 07 – Nemesis

7. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket.

Cecilie Paladin er i København meget tæt på rigets politiske begivenheder. Efter Christian IV´s død, er Frederik II kommet til tronen. Cecilies tætte forhold til Leonora Christina medfører, at denne tilbyder hendes søn Tancred at ledsager hende og Corfitz Ulfeld til Nederlandene. Et tilbud, der ikke vækker begejstring i det Paladin hjem.

Tancred sendes derfor af Cecilie og Alexander til Jylland, hvor han under mystiske omstændigheder møder en meget bange, men yndig pige. Det medfører, at hele familien Paladin bliver hvirvlet ind i både mord, mordforsøg og pengeafpresning.

Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

BOGRUMMET giver bogen 5 ud af 5 stjerner og skriver:

Selvom “Nemesis” er lidt af en opstyltet titel, så er begrebet præcist hvad bogen handler om. I bind 7 af Isfolket er Tancred, Alexanders og Cecilies knægt, nødsaget til at tage en tur til sin faster Ursula i Jylland, for at undgå en kneben situation. Cecilies forbindelse til kongedatteren Eleonora Christine viser sig at kunne skade mere end at gavne, da kongedatterens mand kommer i unåde hos Kongen af Danmark. Under forberedelserne til en rejse til Nederlandene, beder Eleonora Christine, Cecilie om Tancred ikke kan komme med og agere Corfitz Ulfeldts page.

En rejse som Cecilie vil undgå for sin søn, for ikke at miskreditere ham fremover, da hun godt kan fornemme at sådanne forbehold er nødvendige. Så Tancred tager turen til Jylland og havner her i lidt af en blandet samling mysterier. Han møder en mystisk pige, indblandes i mord og mordforsøg og bliver i det hele taget ganske forandret derovre.

Selve sagen, som jeg ikke vil røbe hemmeligheden om her, er ganske godt hittet på. En fin blanding af folklore og rygter. Til tider kan den mystiske piges situation godt blive lidt kulørt, men når det går for vidt så sker det, som jeg i flere tilfælde har set i de andre bind af Sandemos fortælling; der bliver rettet op igen på sagen og det underlødige islæt presses ned igen. Historien er jo underholdende men også på et vist plan og for mange dyk ned i ugebladsromansniveau, kan skade på sigt.

Hele sagen med Eleonora Christina og hendes mand bliver naturligvis også forklaret i dette bind, men der bliver skøjtet grundigt henover forklaringerne, for at redde historiefortællingen og det er på nogen steder synd, men forståeligt. Hele sagaen handler jo om selve isfolkets efterkommere, ikke danmarkshistoriens prominente skikkelsers optur og fald.