Karlas svære valg

Det gav et sæt i Selma.Åh

altså ikke,” sagde mor til Leif. Det var tidlig morgen. Mor var i gang med at lave kaffe, mens Leif hældte morgenmad op til drengene. Der var igen problemer med at få Karla ud af sengen og i skole. Hele ugen havde der været scener og skænderier hver morgen. Karla, der råbte og skreg, at hun var træt og følte sig syg og ingenting ville. Mor var efterhånden blevet bekymret og drøftede nu med Leif, hvad der kunne være årsag til problemerne.
”Jamen, jeg synes da faktisk, at hun kommer i god tid i seng, selvfølgelig ikke de dage, hvor der er noget festligt, men selv om hun ser julekalender, er det jo ikke så sent. Jeg forstår det ærlig talt ikke,” sagde mor med træt stemme.
”Måske er det noget oppe i skolen, har du spurgt hende?” foreslog Leif.
Mor nikkede, hun havde spurgt Karla en kvart million gange, og Karla blev ved med at sige, at der ikke var noget galt med nogen oppe i

det altså ikke,” sagde mor til Leif. Det var tidlig morgen. Mor var i gang med at lave kaffe, mens Leif hældte morgenmad op til drengene. Der var igen problemer med at få Karla ud af sengen og i skole. Hele ugen havde der været scener og skænderier hver morgen. Karla, der råbte og skreg, at hun var træt og følte sig syg og ingenting ville. Mor var efterhånden blevet bekymret og drøftede nu med Leif, hvad der kunne være årsag til problemerne.
”Jamen, jeg synes da faktisk, at hun kommer i god tid i seng, selvfølgelig ikke de dage, hvor der er noget festligt, men selv om hun ser julekalender, er det jo ikke så sent. Jeg forstår det ærlig talt ikke,” sagde mor med træt stemme.
”Måske er det noget oppe i skolen, har du spurgt hende?” foreslog Leif.
Mor nikkede, hun havde spurgt Karla en kvart million gange, og Karla blev ved med at sige, at der ikke var noget galt med nogen oppe i

Hun følte det, som om hun omtrent var verdens værste veninde.

farten væltet sin kop. Kakaoen fra koppen flød ud over den hvide dug og ned over mormors pæne kjole. Buster tog sig forfærdet til munden.
”Ih du milde,” gispede mormor. Mor rejste sig straks og hentede en klud, men

pletten væk med. Hvilket selvfølgelig resulterede i, at det hele blev meget værre. Karla kiggede

sagde Mads Morten og Lillebror

bjergtaget af Merlin, hans historier og hans enorme appetit på boller.
”Nå da, du skal vist have mere kakao, mormor,” mente Merlin. Han prøvede at være flink, så hun ikke blev sur over hans

kiggede bedende op på mor, bare hun ikke blev sur, Merlin vidste jo ikke bedre. Mor blev heldigvis ikke sur.
”Skidt med det, det er Karlas fødselsdag, og det skal være hyggeligt. Hvad med at synge en fødselsdagssang?” spurgte hun med anstrengt stemme. Alle var enige om, at det var en god ide, og før Merlin kunne tørre sine tårer væk, skrålede hele selskabet løs med “Karla har fødselsdag, og det har hun jo, og det er i dag …” og alle skulle finde på noget at gøre, når man kom til “… og hør nu her, hvordan vi alle.” Mads Morten sang selvfølgelig “prutte kan”, og Lillebror sang “bøvse kan”, og det så mægtig skægt ud, da hele selskabet med Mads Morten, Lillebror og Merlin i spidsen forsøgte at bøvse samtidig.
Karla sad lige så stille på sin stol og lyttede, mens hun kiggede lykkelig rundt. Alle dem, hun

sad musestille og var fuldstændig bjergtaget af Merlin, hans historier og hans enorme appetit på boller.
”Nå da, du skal vist have mere kakao, mormor,” mente Merlin. Han prøvede at være flink, så hun ikke blev sur over hans gode historie. Han rakte hurtigt ud efter kakaokanden og fik i farten væltet sin kop. Kakaoen fra koppen flød ud over den hvide dug og ned over mormors pæne kjole. Buster tog sig forfærdet til munden.
”Ih du milde,” gispede mormor. Mor rejste sig straks og hentede en klud, mens Leif forsikrede alle om, at det var fuldstændig lige meget med den hvide dug, og mormors kjole kunne vaskes. Mormor så lidt misfornøjet ud, men gav til sidst Leif ret. Det var lige meget med det kakao, sagde hun nådigt.
”Åh nej, åh nej, jeg elendige menneske,” stønnede Merlin ulykkeligt og begyndte at græde. Han roede febrilsk