Den sjette bog af Aṅguttara Nikāya, samlingen af Buddhas numererede diskurser, samler 649 suttaer eller diskurser, hvis emne næsten altid er centreret om grupper af seks emner. Og jeg siger næsten altid, fordi der ikke er mange emner i teksterne af seks elementer, så mange er tvunget som i tilfældet med kapitel 11 kaldet treklanger, fordi de netop er det, treklanger. Og godt, da tre plus tre er seks… to treklanger er sat ind, og vi har angiveligt en sekstet klar til at blive inkluderet i Seksernes Bog. Men vi vil også se, at seks bliver lavet ved at lægge en til fem, eller to til en gruppe på fire… I AN 6.29 taler han hele tiden om fem ting og ender med at tilføje endnu en for at fuldføre de seks. Selvom denne bog også indeholder suttaer, der skal læses, bortset fra de sidste matikas i de sidste kapitler, forbliver dens indhold uinteressant. Det bliver mere og mere klart, at Anguttara Nikaya baserer sin popularitet på dens traditionelt forfærdelige oversættelser, der tvinger læseren til at opfinde ekstrapolationer for at hjælpe ham med at springe abstrude afsnit over, hvilket giver den udefinerede mystiske glorie af det abstrakte. I sektionen af anekdotiske suttaer har vi AN 6.42 med Nāgita. I den taler Buddha om berømmelse og dens ulemper, såsom vanskeligheden ved at være i stand til at tisse eller tisse i fred, med fem hundrede tilhængere, der ikke holder op med at følge dig, uanset hvor du går. Den syvende bog af Aṅguttara Nikāya, samlingen af Buddhas numererede diskurser, samler 1124 suttaer eller diskurser, hvis emne er centreret om grupper af syv emner. Denne bog indeholder suttaer, der skal læses, lange suttaer med udstillinger, nogle af dem interessante. Denne bog er blottet for falske suttaer.
