En aften, kort før solnedgang, møder bonden Gullik en fremmed mand i fjeldene omkring den lille by, han bor i. Den fremmede taler med accent og fortæller åbenhjertigt, at han er en doktor fra Tyskland. Ikke doktor i den lægelige forstand, men en doktor i poesien og i det skønne. Den rejsende doktor kommer til at vende op og ned på livet i den lille norske landsby…
Jens Christian Hostrup, 1818–1892, dansk digter, dramatiker og præst.
Han virkede fra 1854 til 1880 som præst i Silkeborg og Hillerød. Han skrev sideløbende med teologistudiet, ofte under pseudonymet “Jens Kristrup” (Christrup), fik sit gennembrud i 1844, året efter han blev uddannet teolog, med sangspillet “Gjenboerne”. Komedierne, som i den grad var humoristisk-kritiske kommentarer til det politiske og kulturelle liv, forsinkede derfor hans adgang til den egentlige danske nationalscene, og først i 1848 fik han opført et stykke på Det Kongelige Teater, nemlig “Eventyr paa Fodreisen”. Stykket var en stor succes, og måske derfor kom samme år kom også “Gjenboerne” på teatrets faste repertoire.
Teologisk og politisk var Hostrup stærkt inspireret af Grundtvig og arbejdede især i de sidste år videre i dennes ånd.
