Inger Gammelgaard Madsen

ktioner der begge ville

ramte ham hårdt i ansigtet. Den ventede. Det var, som om den stirrede på ham. Som om den kunne se ham og tøvede. Han råbte igen, højere, skreg nærmest og kæmpede sig endelig op at sidde. Så besluttede den sig og åbnede gabet, jorden faldt tungt over ham og fyldte graven. Støvet steg op og fik gravemaskineføreren til at frembringe en hul morgenhoste, han drejede søvnigt grabben væk, så den kunne tage en ny stor mundfuld jord

Gammelt swahili-ordsprog

ved en havnefest i Norsminde Havn. Den unge pige på 19 år påstod, at Robert Ditlevsen havde forgrebet sig på hende og udsat hende for fuldbyrdet voldtægt om bord på hans gamle tomastede skonnert, som han havde arvet efter sin far, og som havde trukket opmærksomhed i havnen. Kaptajnen, som den 51-årige Robert Ditlevsen blev kaldt netop på grund af skonnerten, havde nægtet sig skyldig, men beviser i form af sæd og blå mærker på pigens krop havde kendt ham skyldig. Anne havde læst, at han efterfølgende var nødt til at sælge sin elskede skonnert, da han blev fængslet og fyret fra sit job som chauffør hos GLS. Men hvordan fandt hun ud af, om det var Iris, han havde skrevet sammen med i fængslet? Det var usandsynligt, at han ville indrømme det, hvis hun bare mødte op på hans adresse og spurgte ham direkte. Hun havde tjekket Facebookgruppen med dating for indsatte, men der var han ikke imellem, så Iris måtte have fået kontakt med ham på en anden måde, men hvordan? Hun havde undersøgt, om han havde forbindelse til dykkerklubben, hvor Iris kom, men uden resultat, og heller ikke til Konrad Tønnesen havde hun fundet nogen forbindelse. Hvordan var Iris kommet i kontakt med Kaptajnen i fængslet? Var det ham, der havde skrevet digtet på Sabinas blog, og måske også ham, der havde lagt blå irisblomster i båden? Og brevene, de havde skrevet til hinanden, var det almindelige breve, der var blevet sendt med posten? Det måtte det være. Robert Ditlevsen hav

Nethinden nedbrydes hurtigt efter døden, så en scanning kan kun foretages på en levende person.

Titelblad
Inger Gammelgaard Madsen
Fartdjævlen
Kriminalroman