Annie Ernaux

Senere indså jeg at denne situation skånede mig for illusionen om at vi var fuldstændig forbundne eller endda forenede. Fordi hans fransk afveg en smule fra den sædvanlige sprogbrug, og fordi jeg af og til var lidt i tvivl om hvad han mente med et bestemt ord, slog det mig hele tiden hvor tilnærmelsesvise vores samtaler var. Jeg havde det privilegium at jeg lige fra begyndelsen og hele vejen igennem var fuldt ud bevidst om dét man altid ender med at finde ud af, fuld af forbløffelse og forvirring: at den mand man elsker, er en fremmed.

taget af sted igen. Jeg oplevede lysten som en fremtidig smerte

Når han ringede for at aftale et møde, havde det opkald jeg havde ventet på i hundred år, ingen indvirkning på mig, jeg befandt mig i den samme smertelige anspændelse som før. Jeg var trådt ind i en tilstand hvor end ikke den virkelige lyd af hans stemme kunne gøre mig glad længere. Alt var et endeløst tomrum, bortset fra det øjeblik vi var sammen og elskede. Og selv da tænkte jeg med gru på det næste øjeblik, hvor han ville være taget