Ole Frøslev

Mørketid 7 - Haltefanden

unavailable
Siden tyskerne arresterede det danske politi i september 1944, har kriminalbetjent Poul Bjørner levet under jorden. Alligevel har han og kollegerne i den illegale gruppe haft travlt, for stikkerne og kollaboratørernes aktiviteter skal dokumenteres, så man har et overblik den dag, regnskabet skal gøres op. På Østerbro holder den lille politigruppe således et vågent øje med en etbenet frikorpsmand, som kaldes Haltefanden og ligger i evig krig med gadens unger.

Samtidig har fordelingen af våben skabt et meget anspændt forhold mellem sabotagegrupperne og den lille Generalstab, og da lederen af en illegal våbenrute myrdes, bliver Bjørner sat til at udrede sagen. Det viser sig snart, at det er våbenkonflikten, der ligger bag, og han får brug for al sin erfaring som kriminalbetjent, da undersøgelserne fører langt ind i Frihedsrådets ledelse.

Som foråret skrider frem, skærpes kampen mellem besættelsesmagten og modstandsmagten, og en dag er det Bjørner, der mærker en pistol i nakken ledsaget af de skæbnesvangre ord: "Hände Hoch".

Haltefanden er syvende bind i en serie af selvstændige politiromaner fra besættelsestidens København med fællestitlen "Mørketid". De øvrige bøger i serien Mørketid er: 1. Den grønne bar, 2. Hestetyven, 3. Slagteren fra Ryesgade, 4. Profeten, 5. Dragekuskens brudenat, 6. Gangsterpigen. 7. Haltefanden

OM HALTEFANDEN

"Ole Frøslev har i nu syv bind leveret et realistisk og engagerende billede af forholdene, som de sikkert har været oplevet af den almindelige borger under Besættelsen." ***** - JP

"Med et velanbragt plot afslutter Ole Frøslev sin nørklede, kronologisk fremadskridende romanserie »Mørketid« om københavnerlivet under besættelsen." **** - Berlingske

"Krimigåder og historieundervisning bliver blandet godt i Ole Frøslevs syvende bind om politifolk under besættelsen." **** (4 hjerter) - Politiken
Dieses Hörbuch ist zurzeit nicht verfügbar
10:44:11
Copyright-Inhaber
Lindhardt og Ringhof
Jahr der Veröffentlichung
2012
Haben Sie es bereits gelesen? Was halten sie davon?
👍👎
fb2epub
Ziehen Sie Ihre Dateien herüber (nicht mehr als fünf auf einmal)