I Gabriela Mistrals passionerede og visionære billedsprog tematiseres den kvindelige livsverden som tæt forbundet med tilværelsens store eksistentialer som skabelse, natur, fødsel og død. Chilenske Mistral modtog som den første latinamerikaner Nobelprisen i litteratur i 1945.
Lydbogen er indlæst af skuespiller Kirsten Olesen.
"Hvor huset stod, bliver hun boende
som om det ikke var brændt nede.
Hun taler alene sit sjælesprog,
og intet med dem, der kommer forbi.
Når hun siger Aleppo-pinje,
siger hun ikke træ, hun siger et barn
og når hun siger vandhul og spejl
af guld, siger hun det samme.
Når natten falder på, tæller hun
husets forkullede bjælker
eller ser med udglattet pande
sin Aleppo-pinje stå oprejst.
(Dagen lever hun for nattens skyld
og natten på grund af dens under).
Hvert et træ hun rejser op igen
er ham, som de lagde til hvile i jord
og ved ilden hun har i sit bryst
varmer, svøber, knuger hun ham."
"Gabriela Mistrals kunst bygger på dramatisk indlevelse. Fra alle sider kommer de, disse 'andre' med ild og is og styrke – og til sidst med et ansigt, der er som digterens eget. (...) Godt, de digte nu findes på dansk. De er verdenslitteratur.
- Seks hjerter, Politiken
