Inger Gammelgaard Madsen

Pigen i brønden

In App anhören
Fundet af en forslået og mishandlet ung kvinde i vaskekælderen i en boligblok i Aarhus sætter politikommissær Rolando Benito fra Østjyllands Politi på sporet af flere andre kvinders mystiske forsvinden i området nær Botanisk Have. Rolando har hele tiden frygtet, at de forsvindingssager ville ende på hans bord i Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, og da en af kvinderne findes død i Viby ved siden af en skraldespand, udvikler det sig til at blive mere kompliceret end ventet. Rolando er nødt til at tage imod hjælp fra en ny koordinerende enhed i politiet, som hjælper med drabsefterforskninger. Men det tager alligevel tid at gennemskue motivet og opklare drabssagerne. Lidt for lang tid, hvilket bliver skæbnesvangert for en af politiets egne.
Journalist Anne Larsen kommer ind i sagen gennem sit arbejde som vært for en ny tv-udsendelse, MHD CrimeWatch, som Media House Denmark har lanceret. Hun opdager en sammenhæng mellem offeret i vaskekælderen, de efterlyste kvinder og en rød kat, som spiller en særlig rolle. Samtidig må hun kæmpe med sine egne personlige familietraumer. Men hun kommer selv for tæt på, da hun som sædvanlig roder sig ud i problemer.
Som efterforskningen skrider frem, må både Rolando Benito og Anne Larsen se i øjnene, at de står over for modbydelige forbrydelser drevet af kynisme og en uhyggelig kvindehadsk subkultur, som er ved at brede sig.



"Pigen i brønden" er sekstende bind i krimiserien om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen.

Inger Gammelgaard Madsen er uddannet grafisk designer. Hendes populære krimiserie om den italienskfødte efterforsker Rolando Benito og journalisten Anne Larsen har ligget på flere bestsellerlister og er også solgt til udgivelse i Tyskland.
11:02:56
Copyright-Inhaber
Lindhardt og Ringhof
Jahr der Veröffentlichung
2023
Haben Sie es bereits gelesen? Was halten sie davon?
👍👎
fb2epub
Ziehen Sie Ihre Dateien herüber (nicht mehr als fünf auf einmal)