Jeg ved ikke særligt meget om kærlighed. Jeg ved heller ikke særligt meget om følelser. Jeg ved bare, at når jeg står midt i en forelskelse, så gør jeg skøre ting.
Jeg glemmer at spise, jeg hopper og danser i forvirrende ryk af lykkefølelser, og fire sekunder efter ligger jeg under mit bord og græder af nervøsitet og usikkerhed. Jeg kan ikke tænke på andet, da alt andet faktisk føles ligegyldigt og spild af tid.
Der er kun den her person. En fantastisk person, og det er ligesom at være i en film, uanset om det går godt eller galt.
Når det kommer til stykket, har jeg det også sådan, når jeg skriver. Der er så mange skiftende følelser, og hvor der skulle stå en tallerken med aftensmad, er der tit bare et improviseret glas med saltstænger.
Mange saltstænger er konsumeret under denne tilblivelse. Mange rutsjebaneture af følelser er opstået, både med henblik på skriveprocessen, men også i privaten.
Dette er noveller om kærlighed, skrevet af en forelsket mand. En, der både er forelsket i at skrive, men så sandelig også er blevet godt ramt af Amors giftige pil i det virkelige liv. God fornøjelse.
J.W. Riel
